Lektørudtalelse

Forfatter: Beth Høst

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Her er en bunke kønne, kolorerede postkort fra Pilcher's hånd. Temaerne er omkring unge 'moderne' piger, der trods flirt med storbyens fristelser ender, hvor de bør- nemlig i favnen hos denlandlige, forudsigelige - og derfor naturligvis ægte kærlighed; eller også handler det om midaldrende kvinder, der på deres førstefødtes bryllupsdag med tårevædet blik ser tilbage på, da børnenevar små og manden ung, men indser alligevel, at lykken også er tweedfrakke og en tur over golfbanen. Pilcher's force her er afgjort naturbeskrivelserne, hun er helt hjemme på de skotske heder; menhverken plot eller personskildringer hæver sig mange tommer over ugebladsnovelleniveauet. På den anden side producerer hun ikke de store katastrofer, idet hver historie holder sig på skitseplanet,så derfor er det meste, måske lige undtagen en enkelt superkonventionel sag, hvor den unge hustru opgiver sit job, manden ikke sin lørdagssport, og de først forliges, da hun annoncererfamilieforøgelse, en samlingharmløse, sukrede glansbilleder. Som ved al anden indholdsfattigt slik bør man nøjes med een mundfuld ad gangen. Hele posen gi'r kvalme

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til bogudgave fra 1995