Spil Dansk
Spil Dansk

Biblioteket spiller dansk igen

17.10.17
Syv arrangementer med dansk musik på plakaten i uge 44. Det allermeste er lokalt - og det hele er gratis!
Det er atter tid til Spil dansk-ugen - det danske musiklivs årlige festuge. Musikaktiviteterne står nærmest i kø på biblioteket, hvor musikken spiller for fuld kraft med indslag for og med både børn, unge og voksne. Vi byder både på koncerter, fællessang og lytteklub, og tonerne kommer fra mange steder i det musikalske spektrum!
 
Her er musikaktiviteterne på Randers Bibliotek i uge 44: 
 
I bibliotekets klassiske lytteklub vi 200 års fødselaren Niels W. Gade ved at sætte hans gennembruds-ouverture, Efterklange af Ossian, på programmet. Der er åbent for alle med lyst til at lære et stykke klassisk musik at kende. Læs mere.
 
Fire dygtige lokale sangskrivere fra Randers Sangskriverværksted - Lars T. Christensen, Søren Søgaard, Martin von Seelen og Anders Ejsing - giver smagsprøver på egne sange i et akustisk setup. Vi ved fra tidligere år, at det bliver voldsomt hyggeligt! Læs mere.
 
Det er dejligt at synge - og endnu dejligere at synge sammen. Biblioteksmusikant Peter Elmelund giver dig en god start på dagen med fælles morgensang under glaspyramiden på Hovedbiblioteket. Læs mere.
 
Elever fra byens folke- og privatskoler spiller og synger - og undervejs vil der også fællessang for alle. Læs mere.
 
Dygtige elever fra Randers Musikskole giver prøver på egen kunnen og spiller op til fællessang i biblioteksrummet. Læs mere.
 
Musiklinjeeleverne fra Paderup Gymnasium har en travl Spil dansk-uge, der bl.a. bringer dem forbi Hovedbiblioteket. Her spiller de akustisk koncert fredag eftermiddag på scenen under glaspyramiden. Læs mere.
 
En lørdagskoncert for børn, der kan lide at få fortalt historier og høre børn synge for børn. Tilmelding nødvendig! Læs mere.
 
Vel mødt til en forrygende Spil dansk-uge på Randers Bibliotek!