Whiplash

Whiplash - årets film kan lånes nu på Randers Bibliotek

Af Anonym (ikke efterprøvet)
29.12.15
Nu, hvor året går på hæld, kappes diverse medier om at kåre årets bedste film. Adskillige dagblade og filmmagasiner peger meget forståeligt på amerikanske "Whiplash", som lige nu kan lånes som tre-dages lån på Randers Bibliotek.

Man havde ikke lige set det komme: at en på overfladen musiknørdet film om en jazztrommeslager og det benhårde jazzmiljø tog publikum og anmeldere med storm, vandt tre Oscars og nu bliver kåret af et væld af medier som året bedste film.

Men det er ikke desto mindre fuldt forståeligt, da "Whiplash" er en super film, som varmt kan anbefales, også selv om man slet ikke er musikinteresseret eller jazzkender. At lydsporet til filmen så er helt formidablet, er bare et plus.

"Whiplash" handler om den unge jazztrommeslager Andrew Neiman, der studerer på en af USA's bedste musikskoler. Her undervises han af den legendariske og frygindgydende jazzkapelmester Terence Fletcher. Rollen, som en af de ondeste lærere længe set, spilles af J. K. Simmons. Han fik meget fortjent fik en Oscar for sin rolle som det notorisk dumme svin af en underviser. 

Filmen er på en gang  gribende og gyselig, da de "pædagogiske" metoder trommelæreren anvender, får det til at løbe koldt ned af ryggen på tilskueren. Netop disse metoder er dog også filmens store plus, da det virkelig er her "Whiplash" sætter diskussioner i gang. På et tidspunkt i filmen  udtaler læreren, at det værste udtryk i verden er "good job" om noget, der er udemærket. Hans holdning er, at elever ikke skal have af vide, at noget er "good job", men presses til det absolut yderste, for kun via enormt pres  får man fremelsket de ypperste stjerner. Uden ekstremt hårdt arbejde, når ingen en branches absolutte top. og det viser "Whiplash" på forbilledelig vis. I en tid, hvor mange tror, de kan nå en genvej via X-Factor, viser denne film, at den nye Miles Davis, Michael Jackson eller for den sags skyld Søren Kierekegaard - for filmen åbner op for langt mere end bare at diskutere musik - bliver man ikke uden at ofre sig. Filmens omdrejningspunkt er at ville være den bedste - og betale prisen for det.

Denne film rammer lige ind i kernen af diskussionen om vores bløde pædagogik over for fx Kinas hårde tigermorpædagogik. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at hårdt arbejde, de 10.000 timers træning, massiv dedikation og "røv til bænk" selv når man ikke gider, er absolut nødvendigt, hvis man vil nå til tops som musiker, atlet, videnskabsmand osv. osv, Men jeg tror dog slet ikke på, at man bliver bedre, hvis man hånes, slås, tirres, latterliggøres og er panisk angst for sin lærer. Den gyldne middelvej med hårdt arbejde i kombination med et gensidigt respekterende forhold mellem lærer og elev, hvor eleven har tillid til læreren, må efter min mening være klart at foretrække. Intet menneske skulle udsættes for en lærer som Fletcher  - men se endelig og døm selv!