Sandra Schwartz anbefaler

01.04.20
I den kommende tid inviterer Børnebiblioteket forskellige børnebogsforfattere ind som gæsteanmeldere. Forfatterne kan anbefale egne bøger eller bøger af andre forfattere. Første gæsteanmelder er børnebogsforfatter Sandra Schwartz.

Sandra Schwartz er 41 år og har udgivet over 4o børne- og ungdomsbøger. I kan læse mere om Sandra på hendes hjemmeside.

Sandra Schwartz har valgt at anberfale Missiontrilogien: "Mission feriekys", "Mission kærlighedskys" og "Mission kærestekys".
 
Her er Sandras grunde til at du skal læse serien:
 
  • Du elsker bøger, der gør dig i godt humør og får dig til at grine 
  • Du synes, det er fedt at læse om ANDRE, der er pinlige ...
  • Du savner dine venner (bogvenner er de bedste, de smitter ikke)
  • Du er vild med at læse om forelskelse og den første kærlighed
  • Du har brug for fif til, hvordan du IKKE skal håndtere dit crush IRL
  • Du længes efter sol, sommer og varme 
  • Du synes, du har det slemt med din familie under karantænen. 
  • Du elsker seriebøger (fordi en bog bare aldrig er nok)
  • Du går glip af fester og alt muligt andet sjovt og socialt 
  • Du har brug for at læse om andre, hvor intet går, som det skal
  • Det ender lykkeligt (alle drømmer om en HAPPY END)"

Fik du lyst til at læse mere om Siri? Ja, selvfølgelig gjorde du det! - Tillykke, serien er tilgængelig som e-bog på eReolen.