Take-away læsepose med bøger – nu i bogbussen

Mangler du læsestof og har du ikke mulighed for at afhente på biblioteket? Så kan du bestille en læsepose i formularen herunder og få den leveret med bogbussen ved et stoppested nær dig. Der er mulighed for at bestille én pose pr. borger ad gangen. Der er kun mulighed for at bestille bøger. Du kan altså ikke bestille andre materialetyper. Læseposen er en lykkepose, og derfor kan vi ikke garantere, at du får bestemte værker med. Til gengæld har du i bestillingsformularen mulighed for at pege på bestemte emner eller genrer, så vi kan tage hensyn til det.

Hvad sker der, når du har udfyldt formularen?
Når vi har posen klar, får du en mail om, at du kan hente dine bøger i bogbussen. Husk at tjekke spamfilteret - det kan være at e-mailen havner dér.

Hvis du ikke afhenter din bestilling på det tidspunkt du har angivet, slettes din bestilling. Vi har af pladshensyn ikke mulighed for at forlænge afhentningsfristen.

Bøgerne er udlånt til dig, når du henter dem, og der er en låneperiode på fire uger. Bøgerne skal afleveres på biblioteket eller i bogbussen.

Bøgerne er pakket i plasticposer og bibliotekspersonalet, der har håndteret bøgerne, har vasket og sprittet hænderne inden pakningen. Derudover overholder personalet naturligvis alle sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Du skal være borger i Randers Kommune og oprettet som låner på Randers Bibliotek
Muligheden for at bestille en læsepose gælder kun for borgere i Randers Kommune. Du skal endvidere være oprettet som låner på biblioteket. Hvis du ikke er det i forvejen, kan du oprette dig med Nem-ID her

Vi har brug for dit samtykke for at håndtere din bestilling
Når du afgiver din bestilling, giver du samtidig Randers Bibliotek samtykke til at håndtere dine personoplysninger, for at vi kan låne bøgerne på dine vegne. Vi bruger naturligvis ikke din oplysninger til andet og henviser desuden til vores persondatapolitik.

God læselyst!

Vi kan maksimalt tage imod 20 bestillinger om dagen, så hvis formularen er lukket og ikke synlig nedenfor, må du vente til i morgen. Ligeledes kan der maksimalt bestilles én bogpose per uge per låner.

DrengPige
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10-12
13-15
16-18