Jimi Hendrix – en af den elektriske guitars pionerer. Foto: Hannu Lindroos / public domain.
Jimi Hendrix – en af den elektriske guitars pionerer. Foto: Hannu Lindroos / public domain.

Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Target
Voksne
-nothing-
Andet

Rockklubben KNITR!

Torsdag 10. januar 2019
Så er der GITR KNITR!

Spade, hegn eller tråd? Randers Biblioteks rocklytteklub, KNITR!,  åbner sæsonen med temaaften om den elektriske guitar.

Da rockmusikken begyndte at sætte sit aftryk på verden i starten af 1950'erne, kom den hurtigt i parløb med den elektriske guitar, der selv var en relativt ny størrelse på det tidspunkt. Elguitaren har fundet vej ind i snart sagt alle rockens undergenrer, og i hænderne på visionære kunstnere som Hendrix, van Halen og Cobain er den blevet symbol på alt fra oprør og rastløshed til frihed, kærlighed og jagten på det gode liv.

Ved årets første udgave af KNITR!, Randers Biblioteks rocklytteklub, er det den elektriske guitars historie, udvikling og betydning, der er hovedretten på menuen. Derudover er der vanen tro også plads til, at de menige deltagere i lytteklubben kan præsentere deres yndlingsmusik for de andre fremmødte i løbet af aftenen. Skulle man blive tørstig af al den rock er der desuden mulighed for at købe en kold fra kassen. Det er gratis at være med, og ingen tilmelding er nødvendig.

Hvis du vil præsentere din egen yndlingsmusik, så kontakt lytteklubbestyrer Martin Minka Jensen for at høre nærmere.